Milles

Milles

Vap-cam

Vap-cammet sender live fra hvalpekassen på udvalgte tidspunkter og efter aftale med de kommende hvalpe-familier. Alle kan følge med lige her

3 uger

HvalpelivPosted by Annie Fri, May 16, 2008 20:07:46

Hvalpene er blevet gode til at gå, og vi venter den første springtur når som helst nu, så vi har flyttet hvalpekassen og -cammet så vi kan lave en lille løbegård til dem.

Under turene ud af kassen, kaster hvalpene sig optimistisk ud i slagsmål med Mille, der gerne "bider" efter deres ben og tester balancen, der til hver en tid nemt kan tippes med et velanbragt slik.

Blog Image

Hvalpene er også begyndt at interessere sig for husets to-benede, og kiggede nysgerrigt på os i dag da vi kom hjem fra arbejde. Det er noget helt særligt at blive mødt af fire små betuttede blikke over kanten af hvalpekassen.

Og så har Sissen omsider helt officielt skiftet navn til Soffi. Hun skal nemlig til Hundested og bo hos Jørgen og Vibse. Soffis nye familie har båd og den hedder også Soffi så denne lille-Soffi skal være skibshund og vi er klar med bølge-træningen i hængesofaen fra engang i næste uge, når hvalpene skal med udenfor på terrasserne.

  • Comments(0)//milles.thekla.dk/#post28

Vapcam-blues

HvalpelivPosted by Annie Mon, May 12, 2008 12:09:31

Vi har haft visse vanskeligheder med både vores internetforbindelse og med vap-cam programmet der af en eller anden grund er usamarbejdsvilligt og ikke bare virker.

De regelmæssige udsendelser fra Hvalpekassen vender tilbage så snart der er styr på teknikken igen.

  • Comments(0)//milles.thekla.dk/#post27

Nu med åbne øjne

HvalpelivPosted by Annie Mon, May 12, 2008 12:06:36

Nu har alle hvalpe åbnet øjnene. Ihvertfald teoretisk set, for i praksis sover de rigtigt meget i denne uge. De kigger dog undersøgende og lidt nærsynet på os når vi tager dem op eller når vi vækker dem ved at kilde dem på maven.

Jeg er halvvejs med at klippe de spidse hvalpekløer (to hvalpe ud af fire har nu mere Mille-venlige poter). Jeg er rigtigt nervøs for neleklipning, selvom det er meget nemt på så små hvalpe, hvor det er tydeligt at se hvad der skal klippes af, og hvor "patienten" desuden falder i søvn så snart jeg begynder at nusse poterne.

De skiftes tit to og to til at spise hos Mille når hun går op i kassen til dem, men for det meste forlader hun også kassen igen så snart hvalpene har spist, for der bliver vældigt varmt.

Hvalpene øver sig på at gå, og selvom forsøgene ser noget vaklende ud, så går det fremad på alle måder og jeg har støvet kravlegården af så jeg er klar til de første flugtforsøg som jeg forventer begynder så småt i løbet af næste uge.

Og så et billede af hvalpene som endnu er nemme modeller, der hjælpsomt falder i søvn når bare de er mætte, lune og bliver aet et par gange.

Blog Image

(Smilla, Samson, Sisse og Soya)

  • Comments(0)//milles.thekla.dk/#post26

Sovetryne

HvalpelivPosted by Annie Thu, May 08, 2008 10:24:30

Jo, man kan rent faktisk godt falde i søvn i en håndflade selvom man er 2 uger gammel og vejer omtrent 600 gram. Men der er ikke meget plads mere, selvom Smilla her sover trygt og tungt.

Blog Image

Der er så småt begyndt at komme små sprækker i øjenlågene, jeg tror de kan åbne øjnene helt i morgen.

Blog Image

  • Comments(0)//milles.thekla.dk/#post25

Midt i 2. uge

HvalpelivPosted by Annie Mon, May 05, 2008 22:08:14

Så er min hvalpe-barsel slut og jeg er tilbage på arbejde tre dage om ugen. ¨

Hvalpenes vækst (og vægt) ligger mig enormt meget på sinde efter Solos triste historie, og da Smilla forleden havde tabt sig fem gram blev jeg helt kold om hjertet og jog Mille op i hvalpekassen i tide og utide, så jeg kunne hjælpe Smilla til en babs.
Da jeg vejede hende igen 12 timer efter, havde hun taget overraskende meget på igen og jeg åndede lettet op, men jeg må virkelig tage mig selv i at veje hvalpe hver gang jeg kigger på dem....og efterhånden opdager de knap at de bliver vugget over på vægten og sover trygt videre. Her er det Soya der snorksover (og vejer på den buttede side af 500 gram)

Blog ImageDet er hjerteknusende rørende når sådan 500 gram lun hvalp ruller sig om på ryggen på ens håndflade og sover videre med et søvndrukkent halv-bjæf.

Der bliver gået til makronerne i mælkebaren og man må sno sig hvis man vil have en god plads. Der er ingen af hvalpene der giver plads for hinanden, men især Soya kan man altid finde i kampens centrum ved den bedste babs, hun er også superkompakt og den tungeste af hvalpene, og det er naturligvis hende der har kastet sig ind i baren på ryggen på dette billedeBlog ImageOg når de ikke spiser, så sover de...helst i bunke og gerne i arm/forben hvis chancen byder sigBlog ImageNu er der ikke så lang tid til hvalpene begynder at åbne øjnene og man aner tydeligt deres øjenvipper nu. Samson bliver mørkebrun omkring øjnene ser det ud til og jeg er sikker på at et brunt blik i hans lyse ansigt bliver helt uimodståeligtBlog ImageDa jeg nu er vendt tilbage til mit arbejde er der ikke så meget vap-cam på hverdags-dage mere, men jeg regner med at kunne sætte det op de fleste aftener.

  • Comments(0)//milles.thekla.dk/#post24

2 uger gamle

HvalpelivPosted by Annie Sat, May 03, 2008 18:35:23

Alle trives helt forrygende her. Der spises og soves og spises, spises og soves igen. Og sådan et hundemor-liv er ikke altid så tosset, jeg kan tydeligt mærke at Mille slapper mere af nu, selvom hun stadig er vældigt vagtsom og giver hals på hysterisk vis ved usædvanlige lyde (og sommetider også ved sædvanlige *suk*) og er ultra opmærksom på lydene fra husets yderdøre.
En af dem der har reserveret en hvalp fra kuldet havde dog listigt bevæbnet sig med godbidder og vandt Milles tillid og Tjalfes fulde opmærksomhed lige på stedet, så dén strategi vil vi prøve at efterligne sammen med husets gæster fremover.

Lutter idyl og inderlig snorken fra hvalpekassen:

Blog Image

...bemærk særligt Sissen, der er trillet halvt om på ryggen i dyb søvn.

Og her endnu et satellitfoto, den garvede vap-cam'oman er næppe i tvivl om at her ses - fra venstre - Soya, Smilla, Sisse og Samson.

Blog Image

  • Comments(0)//milles.thekla.dk/#post20

Solo

HvalpelivPosted by Annie Fri, May 02, 2008 19:15:23

Vi fik aflivet Solo i dag, han blev rigtigt dårlig de sidste timer og vi er ikke i tvivl om at det var det sidste vi kunne gøre rigtigt for ham.

Der har været flere bud på hvad der kunne være årsagen til hans problemer, mest sandsynligt er det, at han havde en forsnævring enten i spiserøret eller i tarmen et sted og desværre ses den slags af og til hos hvalpe.

De andre hvalpe ser pludselig ikke så brutalt store ud mere, men dejlige, dét er de og jeg kigger rigtigt meget på dem og glæder mig over hvert gram livlig og tykmavet hvalp.

Jeg har brugt noget eftermiddag på at ordne terrasser og svalegang, så de gode steder er klar til at blive hvalpekravlegårde, når nu hvalpene begynder at løbe og solen rigtigt tager fat så vi skal ud og lege hver dag.

  • Comments(0)//milles.thekla.dk/#post19

6 dage gamle

HvalpelivPosted by Annie Wed, April 30, 2008 18:29:19

På utallige opfordringer fra Vap-cam seere, har jeg taget "luftfotos" af hvalpene, så man med lidt held kan kende dem fra hinanden på Vap-cammet.

Her er billeder fra igår (eller i forgårs):

Solo:

Blog Image

Sisse:

Blog Image

Soya:

Blog Image

Samson:

Blog Image

Smilla:

Blog Image

Alle hvalpe undtagen Solo har taget rigtigt flot på, og er nogen bløde, runde bamser. Solo kæmper stadig med sin vægt og vi kæmper med. I følge dyrlægen er der stadig chance for at at han kan rette sig så vi prøver på at ignorere hvor frygteligt lille han er i forhold til sine tykke søskende.
I virkeligheden er han faktisk stadig større hvalpene i Milles første kuld var, da de blev født. Men han er stadig lille og han er stadig ikke særligt interesseret i mad, men han er god til at mase sig ind midt i søskende-bunken og han er ligeså hurtig som de andre, når de maver sig rundt i kassen, så vi håber videre. Og Michael har vist sig at have hidtil usete evner som dyrlæge og er en knag til at give væskeindsprøjtningen uden at Solo hyler op, men jeg piver alligevel lidt hver gang og er en ynkelig assistent.

  • Comments(0)//milles.thekla.dk/#post18
« PreviousNext »