Milles

Milles

Vap-cam

Vap-cammet sender live fra hvalpekassen på udvalgte tidspunkter og efter aftale med de kommende hvalpe-familier. Alle kan følge med lige her

Midt i 2. uge

HvalpelivPosted by Annie Mon, May 05, 2008 22:08:14

Så er min hvalpe-barsel slut og jeg er tilbage på arbejde tre dage om ugen. ¨

Hvalpenes vækst (og vægt) ligger mig enormt meget på sinde efter Solos triste historie, og da Smilla forleden havde tabt sig fem gram blev jeg helt kold om hjertet og jog Mille op i hvalpekassen i tide og utide, så jeg kunne hjælpe Smilla til en babs.
Da jeg vejede hende igen 12 timer efter, havde hun taget overraskende meget på igen og jeg åndede lettet op, men jeg må virkelig tage mig selv i at veje hvalpe hver gang jeg kigger på dem....og efterhånden opdager de knap at de bliver vugget over på vægten og sover trygt videre. Her er det Soya der snorksover (og vejer på den buttede side af 500 gram)

Blog ImageDet er hjerteknusende rørende når sådan 500 gram lun hvalp ruller sig om på ryggen på ens håndflade og sover videre med et søvndrukkent halv-bjæf.

Der bliver gået til makronerne i mælkebaren og man må sno sig hvis man vil have en god plads. Der er ingen af hvalpene der giver plads for hinanden, men især Soya kan man altid finde i kampens centrum ved den bedste babs, hun er også superkompakt og den tungeste af hvalpene, og det er naturligvis hende der har kastet sig ind i baren på ryggen på dette billedeBlog ImageOg når de ikke spiser, så sover de...helst i bunke og gerne i arm/forben hvis chancen byder sigBlog ImageNu er der ikke så lang tid til hvalpene begynder at åbne øjnene og man aner tydeligt deres øjenvipper nu. Samson bliver mørkebrun omkring øjnene ser det ud til og jeg er sikker på at et brunt blik i hans lyse ansigt bliver helt uimodståeligtBlog ImageDa jeg nu er vendt tilbage til mit arbejde er der ikke så meget vap-cam på hverdags-dage mere, men jeg regner med at kunne sætte det op de fleste aftener.

  • Comments(0)//milles.thekla.dk/#post24