Milles

Milles

Vap-cam

Vap-cammet sender live fra hvalpekassen på udvalgte tidspunkter og efter aftale med de kommende hvalpe-familier. Alle kan følge med lige her

Filmklip?

HvalpelivPosted by Annie Mon, June 09, 2008 11:02:36

Så er stamtavlerne undervejs og der er bestilt tid til at stikke i hvalpe hos dyrlægen i næste uge.

Alle hvalpe spiser godt og står TIDLIGT op og leger med Tjalfe til jeg opgiver at falde i søvn til legelydene og går op og giver dem en håndfuld mad. Den håndfuld morgenmad kaster de sig glubske og glade over og så er der fred og ro til at resten af familien lige kan snuppe et par timer mere på øjet.

Mille er omsider begyndt at fælde sin pels i store totter, og det er rigtigt svært at holde hendes lange ører fri for filter, med al den løse pels. Heldigvis holder hun meget af al den opmærksomhed og nusning der følger med pelsplejen, så der er ingen problemer med at komme til med børsten. Eftersom hendes barsels-fæld fylder børsten med løse hår fler gange om dagen, er jeg begyndt at samle pelsen sammen og har tænkt mig at spinde den så snart jeg har samlet en portion. Måske kan der blive til et sæt pulsvarmere i løbet af et års tid....

Hvalpene dier stadig meget hos Mille, men de vil også gerne spise hvalpefoderet, så de skal nok få det lært før de flytter. Jeg ved fra sidste år, at Mille på et tidspunkt vil afvise hvalpenes forsøg på at skaffe sig et måltid hos hende, men jeg kunne godt tænke mig at de har helt styr på selv at spise til den tid, så jeg har tænkt mig at præsentere lidt leverpostej eller lakseolie i hvalpefoderet i løbet af næste uge for at gøre det endnu mere interessant.

Vapcammet er nedlagt, fordi hvalpene breder sig meget mere nu, og løber meget mere rundt når de er vågne så de er svære at fange på webcammet, hvor man mest bare ser en fartstribe passere forbi i ny og næ.

Eftersom det ikke længere kan lade sig gøre at skovle alle fore hvalpe op i favnen og bære dem ud, og eftersom de endnu ikke er gode nok til at komme når man kalder og derfor ikke selv kan gå ud i samlet flok, er jeg begyndt at bære dem frem og tilbage i transport-teltet, som de bruger som hule både ude og inde.

Blog Image

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.