Milles

Milles

Vap-cam

Vap-cammet sender live fra hvalpekassen på udvalgte tidspunkter og efter aftale med de kommende hvalpe-familier. Alle kan følge med lige her

Dyrlægebesøg!!

HvalpelivPosted by Annie Tue, June 17, 2008 15:54:55

Så oprandt dagen for vaccination, chip og tjek hos dyrlægen.

Turen derop gik fint, med enkelte slagsmål i transportkassen, men ellers god ro og orden blandt de kåde hvalpe.

Der var ingen hvalpe der reagerede med det mindste piv på vaccinationen, men chipningen gik ikke stille af, selvom dyrlægen virkelig er god og gjorde sig umage.
Jeg tør ikke nævne navne af frygt for repressalier fra hvalpenes nye familier, men een af hvalpene måtte til min gru stikkes TO gange med den store chipnål, og en anden begyndte til min rædsel at bløde (altså kun lidt), fordi dyrlægen havde ramt et lille blodkar. Gys og gru. Men nu er alle både vaccinerede og chipsede og i øvrigt blevet skamros for skønhed og ynde hos dyrlægen.

Soffi var den coooleste hvalp: Hun blev pillet ved, stukket (det bemærkede hun ikke) chipset (*pivs*), slugte en godbid, og hoppede begejstret rundt på gulvet straks bagefter. De andre hvalpe lagde sig bare i en bunke og sov rævesøvn og lod somom de ikke var der.

Dét var en hård dag - både hvalpe, voksne hunde og jeg er helt udsplattede. Men heldigvis ér vi blevet venner igen ovenpå mit forræderi, og alle fire små sover som bedøvede på mine fødder i skrivende stund.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.